Gennem århundreder har Ølsemagles beboere haft deres begravelsesplads på kirkegården. Slægtled efter slægtled er stedt til hvile dér.
Kirkegårdsmuren mod syd og vest står stadig på middelalderlige fundamenter, men er i nyere tid muret om.
Mod nord er kirkegården blevet udvidet 2 gange. Første gang i 1864 - 66 med et mindre stykke samtidig med, at en ny mur opførtes mod nord.
Anden gang i 1973 - 74 med et større stykke, som ikke er indhegnet med mur, men derimod med en beplantning af lindetræer med fjeldribs og taks imellem. På dette område blev anlagt såvel en urnekirkegård som en fælles urnegravplads, også kaldet de ukendtes gravplads.
På fællesgraven er rejst en sten med et enkelt korsmotiv. Stenen er fundet på en mark i Ølsemagle Sogn. Desuden blev en væsentlig del at udvidelsen udlagt med græs til senere anlægning.
I 1994 startede man på at færdiggøre det sidste stykke af kirkegården. Det blev færdigt i juni 1999, og er taget i brug. Det indeholder udover Staudehaven (urnegravsteder med en beplantning af lave blomstrende staudeplanter) også en række urnegravsteder med lav hæk omkring og urnegravsteder med gravminde i græsplæne. Som noget nyt er der også anlagt kistegravpladser i græsplæne med eller uden gravminder.
Ølsemagle Kirkegård står nu færdiganlagt og er, omkranset af de gamle mure og det levende hegn, blevet et smukt anlæg i den gamle idylliske landsby.