image

Tæppestrikning

TÆPPESTRIKNING

Vil du være med til at støtte et projekt med at strikke tæpper til fattigste af de fattige i Indien?

Projektet er en del af Aktion Børnehjælps aktiviteter, der blev startet allerede i 1974.

Siden starten har Aktion Børnehjælp samarbejdet med og støttet 15 - 20 forskellige indiske hjælpeorganisationer, børneinstitutioner samt enkelte organisationer andre steder i verden.

Bortset fra en enkelt deltidsansat sekretær hviler Aktion Børnehjælps arbejde på frivillig arbejdskraft, og de administrative udgifter er meget lave. Fra starten i 1974 til medio 2010 er der sendt 451.471 stk. tæpper til Indien


Firkanterne skal strikkes af kunstgarn, da uld bliver meget tungt og sent at få tørret, når det er vådt.


Det tilrådes også at strikke på pinde, der et nummer tykkere end normalt for den garntykkelse man har.


Firkanterne kan være enten 15 X 15 eller 20 X 20 cm.


I næste kirkeblad vil vi oplyse om aflevering og evt. sammensyning af firkanterne. Men har du mod på denne opgave, så gå du bare i gang - hvadenten du vil sidde hjemme og strikke eller være med i netværksgruppen. Hvis du ikke selv er i stand til at aflevere dine strikkede firkanter, finder vi også ud af det.


Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Lilly Jenter tlf. 5616 9613 eller Bente Moris tlf. 5665 6246.


 

Indsamling af garn

Der skal jo som bekendt bruges garn, hvis man skal strikke; derfor vil vi meget gerne bede dig kikke i skuffer og skabe og se, om du har nogle garnrester vi kan bruge.

Garnet kan afleveres i Sognegården eller i kirken.

Spørg samtidig venner og bekendte, om de skulle have garnrester liggende.

Vi glæder os til at se, om vi ved din hjælp kan bidrage til projekt tæppestrikning. Du kan følge resultatet i kirkebladet.


God arbejdslyst


Ølsemagle Sogns menighedspleje
- et folkekirkeligt socialt arbejde

Opdateret  20-03-2011 /  af  admin