|
|
 |
Praktiske oplysninger
- Gudstjenesten er almindeligvis kl. 10.30; under Jørgen Lunds ferie er gudstjenesten kl. 12. Der er kirkekaffe efter hver gudstjeneste
- Kirkebilen kører mellem hjem og kirke, endvidere mellem hjem og sognegård. Bestilles på kontoret senest torsdag kl. 12
- Kirkebladet udkommer 4 gange årligt. Husstandsomdeles og sendes udensogns til folk med tilknytning til sognet
- Præsten tager gerne på husbesøg og sygehusbesøg
- En fødsel registreres på baggrund af jordemoderens anmeldelse til kordegnen i moderens bopælssogn. Forældre - der ikke er gift og som ønsker fælles forældremyndighed - skal dog inden 14 dage efter barnets fødsel indlevere en Omsorgs- og ansvarserklæring (se www.personregistrering.dk).
- En dåb finder normalt sted i gudstjenesten. Barnet får en ny stor familie i menigheden og bliver medlem af folkekirken-Datoen reserveres hos kordegn eller præst; barnet skal have 3-5 faddere, som selv er døbt.
- Konfirmation fejres St. Bededag og de to følgende dage. Indskrivningen finder sted i august måned, og forberedelsen begynder ved starten af det nye skoleår.
- Vielse bestilles hos kordegn eller præst. Præsten inviterer brudeparret til en samtale umiddelbart før brylluppet. Her medbringes en prøvelsesattest - udfærdiget af kommunen - samt navne og adresser på to vidner. Evt. pyntning af kirken aftales med graveren
- Dødsfald afføder en række beslutninger. De nærmeste mødes med præsten og forbereder bisættelse/begravelse. Bedemanden kontaktes med henblik på de praktiske ting. Graveren er behjælpelig med valg af gravsted, regler for vedligeholdelse og orientere om gravstedstyper. Når gravstedet er taget i brug, udstedes et gravstedsbrev
- Fotografering under gudstjenester og kirkelige handlinger er tilladt i begrænset omfang. Aftales med præsten
Opdateret
29-01-2012 /
af
admin
|
 |
|