Julehjælp i Ølsemagle Sogn

Julehjælpen i Ølsemagle sogn er en håndsrækning til de familier, der ikke har økonomi til at holde jul på en ordentlig måde med julemad og gaver til børnene. Det er blandt andet det, som Netværksgruppen under Menighedsplejen året rundt arbejder hårdt på at skaffe penge til. Nu er tiden kommet, hvor man kan ansøge.

Har du vanskeligt ved at få pengene til at række til julegaver og julemad, kan du søge om julehjælp i Ølsemagle Sogn. Det er et krav til ansøgningen, at du er bosiddende i sognet.

Ansøgningsskema kan afhentes hos præsten eller kordegnen på kirkekontoret - se kontorets åbningstider her. Ansøgningsskemaet indleveres til sognepræst Mette Paulin Blomgren på kontoret, i sognegårdens postkasse eller på mail til mpb@km.dk.

Alternativt kan ansøgningsskemaet udfyldes her på hjemmesiden.

Der er ansøgningsfrist i slutningen af november.

Ønsker du at give et bidrag til julehjælpen i Ølsemagle Sogn, kan du benytte Ølsemagle Menighedsplejes MobilePay.