Torsdag d. 29. marts 2018, Kl. 10:00 til kl. 11:00

Familiegudstjeneste Skærtorsdag i Sognegården.

Det havde vi også sidste år, men på en helt anden måde. For påsken begynder med, at en mand gør opsigtsvækkende ting. Manden er Jesus.Det blev sidste år til, at børnene skulle finde nogle opsigtsvækkende æg i sognegårdens have.

Opsigtsvækkende, fordi de var malet i stærke farver – men stadig genkendelige som æg – svarende til, at Jesus, selvom Han var opsigtsvækkende, stadig var genkendelig som mand. Når børnene havde fundet et æg svarede det til at finde Jesus.

Men så forsvandt æggene!

I år bliver det meget anderledes.

Familierne skal igen finde æg i haven. Men nu bliver det sværere, for selvom de er lavet af chokolade ligner de rigtige fugleæg – rødhalseæg - på en prik.

Det er fordi, når æggene er fundet, skal vi ind i sognegården og overvære en koncertfortælling om rødhalsen.

Det er skuespilleren STINE MICHEL og musikeren LISE DYNNESEN, der udfolder Selma Lagerlöfs Kristuslegende i en poetisk musikfortælling.

Den lille fugls kamp for at vinde sine røde fjer bliver til et medrivende drama, så den gammelkendte Kristusfortælling får fornyet aktualitet.

Rødhalsen kan ikke forstå hvorfor Gud har skabt den grå, når den har fået navnet Rødhals. Gud siger ”Lille fugl, du må selv gøre dig fortjent til dine røde fjer”.

En dag sidder fuglen og fortæller sine unger, hvordan Rødhalse i mange generationer har forsøgt at vinde sin røde farve, da den bliver afbrudt af et optog.

Rødhalsen får øje på en mand der kommer bærende på sit eget kors. Senere da manden hænger på korset får han en tjørnekrans om hovedet. Den lille fugl ser hvordan tornene stikker ham i panden, og beslutter sig for at hjælpe manden i hans nød – og så sker der noget!

  Koncertfortællingen er målrettet lidt større børn, men alle er selvfølgelig velkomne

Medvirkende
Jørgen Lund,
Sted
Rishøjvej 1A, 4600 Køge