Aktiviteter for børn og unge
I Ølsemagle Sognegård sker der en masse for børn i alle aldre.
De mindste kan komme med deres barslende forældre forbi caféen Hjerterum, lokale børnehaver kommer forbi til morgensang med deres pædagoger, og så er der selvfølgelig konfirmandundervisning for 8. klasserne.
Skolebørn kommer i øvrigt forbi sognegården, når organist/korleder Niss Stricker underviser Spirekoret. Vi har også et ungdomskor, der øver en aften om ugen, og her er god plads til flere medlemmer.
Endelig skal nævnes, at vi med jævne mellemrum (især til højtiderne) arrangerer familiegudstjenester med hygge og musik i fokus.