19/05/2026 0 Kommentarer
Kirkehøjskoledag: Dansk-jødisk historie
Kirkehøjskoledag: Dansk-jødisk historie

Solooboist i Det Kongelige Kapel Henrik Goldschmidt vil fortælle om, hvordan man kan reparere verden med musik. Da han boede i Israel, blev han konfronteret med israeleres og palæstinensernes skæbne adskilt fra hinanden bag mure og hegn. Han besøgte børn i Israel og på Vestbredden og spillede musik med dem alle. Det førte til etablering af Middle East Peace Orchestra, der bringer kristne, muslimske og jødiske professionelle musikere sammen. Orkestret har spillet fredskoncerter over hele verden. I 2010 lykkedes det at skabe en musikskole på Nørrebro i København. Her mødes børn fra forskelligste kulturer og spiller og synger sammen. Kulturjournalist på Kristeligt Dagblad Daniel Øhrstrøm har skrevet en portrætbog om Henrik Goldschmidt med titlen Manden der ville reparere verden med musik. Det er en personlig fortælling om at finde sin vej i livet med et instrument i hånden. En familiehistorie om at overleve pogromer, deportation og flugt uden at give slip på sin historie, identitet og kultur. Undervejs i foredraget vil Henrik også spille på instrumenter og synge.
Tilmelding og betaling
Pris 100 kr. incl. Frokost, som betales på dagen. Husk tilmelding på linket her
Kommentarer