13/08/2026 0 Kommentarer
Heldags sogneudflugt til Oplevelsescenter Nyvang
Heldags sogneudflugt til Oplevelsescenter Nyvang

Vi glæder os til at invitere jer med på sogneudflugt til Oplevelsescenter Nyvang, hvor vi sammen træder ind i en tidslomme og oplever livet i en stationsby, som den så ud i midten af 1900-tallet.
Vi kommer bl.a. til at lære om andelstiden, besøge husmandssteder, beundre gamle biler og rutebiler samt hilse på landbetjenter, postbude og andet godtfolk.
Og så skal vi forbi "Badehotellet", en imponerende bygning, der er opført præcis som i den populære TV2-serie af samme navn.
Det bliver kort sagt en spændende dag i nostalgiens tegn!
Program for dagen:
Kl. 09:00 Afgang med bus fra Ølsemagle Sognegård
Kl. 10:00 Nyvang er åben
Kl. 11.00 - 11.30 Besøg på Badehotel
Kl. 12:00 - 13:00 Frokost på traktørstedet Madam Blaa
Kl. 13:00 - 15:00 Rundvisning
Kl. 15:15 - 16:00 Kaffe/kage i Madam Blaa
Vi regner med at være tilbage i Ølsemagle Sognegård med bussen omkring kl. 17.
Tilmelding inden mandag den 7. september
PRIS: 300,- pr. person. Betaling med mobilepay eller kontanter i bussen.
- husk at anføre, om du ønsker en vegetarisk ret til frokost.
Kommentarer