Ølsemagle Kirkes kor
Ølsemagle Kirkes kor-tilbud: Hver uge deltager mere end 100 sangglade sognebørn i alle aldre i et af Ølsemagle Kirkes kor-tilbud.
Vores salmer og sange sætter ord på livet, og når vi synger i kor, fortæller vi ikke blot ordene, men også billederne - vi synger "med sjælen".
Sammenholdet og den fælles glæde ved musikken skaber et naturligt bindeled mellen korsangerne og sognet, som har stor glæde af korenes medvirken såvel i kirken til Gudstjenester og koncerter, som i Sognegården ved forskellige arrangementer i årets løb.
Korleder Niss Stricker træffes på tlf. 51 80 22 17 eller via mail: organist@oelsemaglekirke.dk
Med venlig hilsen - Ølsemagle menighedsråd
Det er dejligt at synge - man bliver så godt tilpas af det!
I alle korene lægges der vægt på glæden ved at synge, seriøs faglighed, ansvarlighed og et godt socialt fællesskab

Korene drives af Ølsemagle menighedsråd
Det er gratis at synge i alle korene og alle har instrumentet.

Kirkens kor

Spirekoret
er for børn i 0. - 5. klasse. Vil du være med til at synge, danse, hoppe og lære rytmer og noder, er du velkommen i Spirekoret.

Ølsemagle Ungdomskor
for alle unge mellem 15 og 30 år. Vil du gerne synge og blive dygtig til musik, er du velkommen i koret.