Bliv frivillig!

Det kræver mange frivillige kræfter at drive en kirke - og vi har brug for forskellige mennesker med forskellige interesser, evner og erfaringer. Vil du gerne være frivillig i Ølsemagle Kirke, eller er du bare nysgerrig, så kontakt kirkekontoret eller en af præsterne.

FRIVILLIGE HOVEDER

Planlægning og udvikling

I menighedsrådet har vi brug for de frivillige hoveder, der skal lede og udvikle kirken og sognet. Bygninger skal vedligeholdes, budgettet skal lægges, der skal arrangeres aktiviteter, og meget andet. Lyder det spændende, hører vi gerne fra dig.

FRIVILLIGE HÆNDER

Praktiske opgaver skal løses

Ved alle aktiviteter og arrangementer har vi brug for frivillige hænder til at løse de praktiske opgaver. Opgaverne spænder vidt, fra de små opgaver som at lave kaffe eller bage kage, og til de store opgaver som fx at være tovholder på en foredragsaften. Kontakt os, hvis du vil give en hånd med!

LYSE IDEER

Nye aktiviteter?

Vil du arrangere rappelling ned ad kirketårnet? Lave gymnastik i sognegårdshaven? Eller noget andet, vi ikke lige havde tænkt på? Så vil vi rigtig gerne høre din ide!