Alle børn skal have et navn senest 6 måneder, efter at de er født.
Hvis du døber dit barn, inden det er fyldt 6 måneder, sker navngivningen ved dåben. Hvis du ikke ønsker at få dit barn døbt, eller skal det døbes, efter det er fyldt 6 måneder, kan du navngive dit barn digitalt med NemID ved at udfylde blanketten ”navngivning” på borger.dk.
I Ølsemagle Kirke foregår dåben normalt ved søndagens gudstjeneste kl. 10.30. Ønsker du at få dit barn døbt om lørdagen, tilbyder Ølsemagle Kirke lørdagsdåb den første lørdag i ulige måneder: januar, marts, maj, juli, september og november.
Ønsker du at få dit barn døbt i Ølsemagle Kirke, skal du bo i Ølsemagle Sogn eller have særlig tilknytning til sognet.
Kontakt kirkekontoret eller en af præsterne, hvis du ønsker at holde barnedåb i Ølsemagle Kirke.
Faddere
Når dit barn skal døbes, skal du vælge mellem to og fem personer, der skal være fadder. Faddere kan være familiemedlemmer eller venner. Det er forældrene, der bestemmer, hvem der skal være faddere.
En fadder skal selv være døbt med den kristne dåb i folkekirken eller i et andet kristent trossamfund, men behøver ikke at være medlem af folkekirken. Minimumsalderen for en fadder er den sædvanlige konfirmationsalder, dvs. 13-14 år.
En gudmor eller gudfar er typisk en af fadderne. Ofte er det gudmor eller gudfar, som bærer barnet til dåben. Men det er lige så almindeligt, at en af forældrene bærer barnet selv.
Du skal oplyse præsten eller kirkekontoret om faddernes navne og adresser.
Dåb af voksne og større børn
Alle kan blive døbt uanset alder. Når større børn bliver døbt, sker det typisk, fordi de gerne vil konfirmeres. Ved dåb af større børn skal der ligesom ved dåb af spædbørn vælges mindst to faddere.
Hvis du som voksen ønsker at blive døbt, skal du tage kontakt til en af præsterne i sognet. Ved dåb af voksne er der ikke faddere, men der skal være to dåbsvidner til stede ved dåben.
Hvad skal barnet hedde?
Et barn skal have ét efternavn og mindst ét fornavn. I princippet er der ikke nogen begrænsning for antallet af fornavne, men der er regler for, hvad du må hedde, og hvad du må kalde dit barn. Derudover må drenge ikke få pigenavne, og piger må ikke få drengenavne - men der er selvfølgelig nogle navne, der kan gives til begge køn. Find godkendte fornavne her.
Alle skal have et efternavn, og ifølge danske navneregler kan man kun have ét efternavn. Efternavnet er altid det sidste navn i rækken. De fleste forældre vælger at give deres børn deres efternavn, men man kan også vælge at give sit mellemnavn som efternavn til sine børn.
Hvad er et mellemnavn?
Mange mennesker tror, at alle navne mellem det første navn og efternavnet er et mellemnavn. Det passer ikke helt. Du kan som før nævnt godt have flere fornavne, fx Marie Lise Karen, som alle tre vil være fornavne.
Et mellemnavn har normalt karakter af efternavn og står mellem fornavnet/fornavnene og efternavnet. Man kan godt have flere mellemnavne. Et mellemnavn kan gives som efternavn til ens børn, eller man kan selv tage sit mellemnavn som efternavn.
Et fornavn kan også godt gives som mellemnavn, hvis man ønsker det, men så skal man være opmærksom på, at navnet ikke kan gives videre som efternavn, og at navnet heller ikke kan gives videre til én af modsatte køn.
En god tommelfingerregel er, at et "rigtigt" mellemnavn kan gives til begge køn og kan bruges som efternavn, mens et fornavn som mellemnavn er kønsbetinget og kan ikke bruges som efternavn.