Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

BUBA-koret

Syng dig glad med BUBA-koret!

BUBA-koret er et blandet voksenkor, hvor alle kan være med - uanset sangstemme eller korerfaring. Vi synger "bare for sjov", fordi vi ikke kan lade være, og fordi vi bliver i så godt humør af det.

Repertoiret strækker sig fra ældre, danske sange (dem vi alle kender) til nyere danske sange, ofte rettet ind efter årstiden. En gang imellem sniger der sig en sang ind på udenlandsk. Når lejligheden byder sig, synger vi i vores egen kirke eller sognegård, og af og til i andre kirker. Som udgangspunkt kan alle, der mener, de kan synge, deltage. Vi har fire korstemmer: Sopran, alt, tenor og bas.

Vi mødes hver torsdag kl. 17.00-19.00 i Ølsemagle Sognegård.

Det er ganske gratis at synge med, og det gode humør, man altid har, når vi slutter, skal du heller ikke betale for. Du skal ikke igennem en optagelsesprøve først.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte vores korleder Niss Stricker på tlf. 51 80 22 17. BUBA-koret optager løbende nye medlemmer.

Sommerferie 2022

BUBA-koret fortsætter frem til og med torsdag d. 16. juni 2022. Herefter går vi på sommerferie.

Vi starter op igen efter sommerferien torsdag d. 25. august 2022 kl. 17.00.

BUBA-korets kalender

Ledige pladser i Buba-koret

Hvis du kunne tænke dig at komme i betragtning til en evt. ledig plads i koret (eller måske kender en der er interesseret), så kontakt venligst korlederen på tlf. 5180 2217 eller kirkekontoret på tlf. 4033 8217